Massoud
Fouroozandeh
Mit navn er
Jeg er født i Theran, Iran i 1970 og tidligere muslim.
Jeg er gift med Elmira, som oprindeligt er uddannet som mediegrafiker og senere som Marketingsøkonom og nu HR-ansvarlig og arbejder i en dansk robotvirksomhed.
Vi har sammen to dejlige piger, Jasmin, som er et blomsternavn og Negin, som betyder ædelsten på persisk.
Jeg voksede op i Shahens tid og var 9 år gammel, da Khomeini kom til magten i Iran. Min far var praktiserende muslim og opfordrede mig til at studere Koranen og leve som en trofast muslim. Min mor var religiøst åben og interesseret i blandt andet kristendommen.
I min sparsomme fritid skriver jeg lovsange og spiller klaver og guitar. Jeg spiller ligeledes en del bordtennis og er uddannet træner og har ansvaret for ungdomsholdet i min klub om fredagene.
Jeg holder meget af natur, jagt og cykle mountainbike. Jeg elsker hunde og har en meget dejlig aktiv schæferhund, MACHO.
Desuden er min kone og jeg rejseledere for en række kristne rejsemål, som vi plejer at stå for hvert år i september måneden.
I 1986, da krigen rasede mellem Iran og Irak, blev jeg som 15-årig kaldt ind til aktiv militærtjeneste, men jeg fandt krigen absurd og meningsløs.
Med den ene fod i gips og på to krykker flygtede jeg gennem de kurdiske bjerge til Tyrkiet og videre til Danmark.
Efter min studentereksamen gik jeg i gang med uddannelsen international markedsøkonomi og startede min egen virksomhed, som jeg drev i fem år, indtil Jesus viste sig for mig i en bemærkelsesværdig drøm og kaldte mig til tjeneste.
I 1997 blev missionsbevægelsen "Mohabat" - eller Church of Love - en realitet, og jeg har været den daglige leder siden da.
Det har været en multietnisk missions-bevægelse i stor vækst med afdelinger i bl.a. København, Odense og Århus og Malmø.
Jeg er færdiguddannet som cand.theol. fra Århus Universitet og derefter Pastoralseminaret på Vartov i København, og det har jeg valgt netop for bedre at kunne varetage arbejdet som ordineret pastor for de farsitalende menigheder og migrantkirkerne i Danmark.
Den 06. september 2011 blev jeg ordineret som både sogne- og migrantpræst med tilknytning til Sct. Hans Kirke i Odense, hvorfra jeg har arbejdet og forsøgt at bygge bro mellem migrantmenighedrerne og Folkekirken over hele landet, bl.a. igennem organisationen og projektet "Folkekirkens Migrantarbejde", som blev lukket ned af biskop Tine Lindhardt i 2014.
Uenigheden med biskoppen om Folkekirkens Migrantarbejde startede en ny fase i gang og resulterede i, at den 15. oktober 2014 blev missionsbevægelsen Church of Love godkendt og anderkendt af kirkeministeriet som en valgmenighed, og jeg blev hermed stadfæstet af Kirkeministeren som valgmenighedspræst i Danmarks første migrant-valgmenighed, Church of Love.